Opgang F, Tekst

Dit valg?

Tekst af Idunn Kristensen
Illustration af Emma Sienko

Som alle nok har lagt mærke til er hele Danmark blevet politikernes legeplads. Vores gader er fyldt med deres ansigter, og der er kamp om at få de gode pladser. Men det er ikke noget jeg bryder mig om. For at være helt ærlig, så er de ikke alle lige kønne, og desuden gider jeg ikke at glo på et ansigt, der hænger på et træ, 3 meter oppe i luften. Et træ der ville være meget pænere uden.

 

det er den tid igen
byen der til daglig er malet rød
bliver overtagget med blå valgplakater
foran en domstol af folkeskoleelever
der går i ble på arbejde
jeg går forbi mindst ethundrede dagligt
og hver eneste skaber foragt
de viser alt galt i Danmark
foragt for magt
er til hver en tid bedre end
civil ligegyldighed
jeg hader ikke demokratiet
og ytringsfriheden
men vi udlever ikke det demokrati
eller den ytringsfrihed vi praler så højt med
så når jeg går ned ad gaden
og ser de mange valgplakater
fyldes jeg med skam
kan det virkelig være rigtigt
at det er de ansigter
der skal bestemme MIN fremtid

views
7