Opgang F, Tekst

Ungdommens Folkemøde – hvad er det?

Skrevet af Johan

Regnen piblede ned på pladsens boder, og de flere tusinde unge, der fra flere egne af landet, var kommet til Valbyparken for at deltage i Ungdommens Folkemøde. En demokrati-festival der varede fra 5-6 september og som, med gratis adgang, var et oplagt udflugtsmål for skoler og uddannelser i Danmark. Festivalen bød blandt andet på politiske oplæg, samtaler om diverse aktuelle problemstillinger, og debatter.

Med de firs stader og fire scener var der, trods de mudrerede parkarealer, og selvom en stor del af deltagerne var på vej hjem ved vores ankomst midt på dagen, stadig fyldt med interesserede unge.

Udover de mange unge mennesker, var diverse politikere også dukket op. Blandt andet Uffe Elbæk der minglede med fremtidige vælgere og poserede for en selfie med en gruppe unge drenge. Og Rasmus Paludan, der med sit sædvanlige politiopbud, bredte armene ud og spurgte, den lille gruppe der stod foran ham, om der var flere, der ønskede selfies. Efter manglende svar vendte han med sine vagter mod sin store BMW, og kørte ud igennem den efterhånden godt mudrede Valbypark.

Ikke kun politikere var mødt op, men også debattører og foredragsholdere. I talks og workshops stod de klar på scenerne og i teltene med en højlydt mikrofon og tilhørende svar og spørgsmål, til de lyttende og mest engagerede unge, der trods den vedvarende regn, blev stående på pladsen.

En af talksne foregik kl. 13 på den store scene, da journalist og radio- og tv-vært Abdel Aziz Mahmoud trådte ud, og indledte den 45 minutter lange samtale med personer i LGBTQIA+ miljøet. Personerne gav deres bud på en bredere forståelse af diverse køns­pronominer, for folk der ikke kender til alle, eller har svært ved at vide, hvad der er hvad. Samtalen virkede mere som oplysning end en debat, og hvis man havde kuglepen og blok med, en meget informationsrig en af slagsen.

Et andet event foregik samtidig på den lille scene, hvor journalist, retoriker og forfatter Gry Inger Reiter, havde inviteret den nyvalgte EU parlament politiker Kira Marie Peter-Hansen fra SF, til at snakke med journalist og forfatter Rasmus Hage Dalland. Emnet var international politik og mere specifikt den voksende højredrejning i Europa.

Ungdommens Folkemøde 2019 bød på en masse oplysning og information, og for de deltagende lyttere, debat, spørgsmål og svar. Så en meget relevant festival, hvis man er politisk interesseret. Og måske også et sted man kan danne en politisk holdning, hvis man ikke har det endnu. I al fald et sted man kan udvide sin kulturelle og samfundsmæssige forståelse.

Og nåede du det ikke i år, afholdes den igen til næste år.

FAKTA

  • Gratis non-profit organisation
  • Ungdommens Folkemøde forventede 30.000 deltagere til dette års festival
  • Festivalen er blevet afholdt siden 2016 og gør det forsat en gang om året

Læs mere her: https://www.ungdommensfolkemoede.dk/

views
9