Grafik, Opgang F, Tekst

Dobbeltportræt

Der er forskellige måder, at portrættere personer på. I dette opslag har tekst værkstedet og grafisk værksted arbejdet i par, hvor tekst har interviewet grafisk, og grafisk til gengæld har lavet billedlige portrætter af deres modpart fra tekst. Her er nogle af resultaterne:

Lea og Sara

Sara Lisinka Nielsens portræt af Lea Krogh Frederiksen

Med kunst i årerne 

Af Lea Krogh Frederiksens

 ”Jeg har endelig forsøgt ikke at have så mange forventninger.”

Er hvad sekstenårige Sara Lisinka Nielsen. fortæller mig da jeg i tirsdags sad sammen med hende på det lille mørke kontor ved tekstværkstedet.

Sara har som mange andre af sine klasse-kammerater en svær tid vil at finde ud af hvad de skal her i livet.

”Jeg vil brug den til at finde ud af hvad det er jeg skal efter FGU. Lige finde mig selv på flere måder.”

Sara går på grafisk værksted, på FGU Østerbro. Hun synes at det studiemiljø der er på FGU er åbent, imødekommende og kan mærke at skole har mere fokus på velfærden end på det boglige.

Hvilket er en fordel siden, hun synes at en gymnasial uddannelse bare ville være folkeskolen om igen, bare sværere. Selv om hun umiddelbart virker tilbageholdende, strømmer ordene ud af Sara.  Hun forklarer, at hun som sagt går på grafisk for at fundere over hvilken vej hun skal gå, inden for det grafiske.

Og det kan man vel også godt forstå, der er jo så mange veje at vælge.

Selv hendes mor (Kirsten Nielsen) havde drømme om at søge ind på en kunstskole da hun var på nogenlunde samme alder som Sara. Men valgte i stedet at blive tandlæge.

Men det kreative ved at tegne er ikke gået til spilde, da der vidst altid vil være en kærlighed for kunsten. For Saras mellemnavn er inspireret af den polsk-danske kunstner Elisabeth Jerichau Baumann, som i sin tid var en anerkendt kunstner, der portrætteret alt fra H.C Andersen til harems hvor hun afbillede nogle af Mustafa Fazil Paşa’s kvinder der boede der.

Men talentet er Sara desværre ikke født med. Hun fortæller selv om hvordan hun som lille normalt ville give op på noget hvis hun ikke kunne det i første hug.

Men der må da have været noget der klikket, for hun blev ved. Hun ville være god til at tegne.

Hun husker tydeligt hvordan hun ville sidde og tegne sammen med sine jævnaldrende kusiner.

Så kunstindflydelse fra både mor og moster, har nok været med til at skubbe tingene i gang.

Og lad os da håbe at Sara finder sin vej igennem den grafiske verden. For der er ingen tvivl om at hendes lange kamp har givet pote.     

 

Malue og Lyng


Lyng Mærkebergs portræt af  Malue Stolpe Meyer

Med tegning som passion

Af Malue Stolpe Meyer

”Jeg tegner hver dag,” fortæller Lyng Mærkeberg.

Vinden roder rundt i hendes sorte hår og blæser det ind foran hendes ansigt. Forbi passerer snakkende, besøgende gæster til Botanisk have og uden for den fredsfulde have, drøner bilerne forbi, men osen fra dem kan slet ikke lugtes her i den grønne have. Lyng er elev på K.U.B.A, som er en FGU her i København, hvor hun går på den grafiske linje til hverdag. Her håber hun på at lære, hvordan man tegner realistisk og få nogle tegneteknikker.

Lyng er tyve år og bor hjemme hos sine forældre på Frederiksberg. Hun er enebarn og bruger det meste af sin tid på værelset, hvor der bliver tegnet ogv lyttet til lydbøger eller musik. Det at tegne er noget hun har gjort siden hun var tolv år gammel.

”Det startede med en dragebog nede i SFO’en. Jeg kiggede på billeder og begyndte at tegne dem,” fortæller hun. ”Jeg tegnede så mange drager, at min mor sagde, jeg ikke måtte tegne flere drager. Så da jeg blev tretten, fandt jeg den samme dragebog, som jeg havde købt. Efter det begyndte jeg at tegne dem igen”

Selvom hun tegner nogle meget flotte billeder, så er maling ikke lige hende.

”Jeg maler ikke, for når det først er på, så er det på. Man kan jo ikke viske det ud igen”

Men til trods for, at hun bruger meget tid på sine tegninger, der er fulde af mystik og eventyr, så er det ikke kun skitser eller smukke tegninger, hun laver. Lyng har siden hun var seksten, også skrevet sine egne historier.

”Det handler mest om fantasy,” fortæller hun snaksagligt. ”Det realistiske er for kedeligt”

Hun illustrerer selv sine historier og laver rigtige billeder af sine karakterer, så de kan ses i detaljer. Mange af hendes noter bliver også illustreret, da hun er ordblind og derfor ikke altid kan forstå de noter, hun har skrevet. Dog indrømmer hun, at der bliver tegnet mere, end der bliver skrevet, men de fantastiske eventyrs verdener spiller en stor rolle for hendes tegninger. For Lyng er det vigtigt at hendes billeder har en historie, så det har en betydning og en mening. Ved at tegne karaktererne fra hendes historier, får tegningen en betydning for hende.

”Jeg kan godt lide at se dem, sådan som jeg forestiller mig dem,” siger hun med et varmt smil.

Lyng vil meget gerne lave tegneserier, i stil med animations film og Manga.

Mens hun fortæller, skinner hendes brune øjne af glæde. ”jeg tegner ikke Manga, men det er inspireret af Manga”

For at lave en tegneserie er det ikke kun tegninger, der skal laves, men også plot, karakterer, historie og universer. Alt det kan godt blive lidt problematisk.

”Jeg kan sagtens lave universet, men jeg har lidt svært ved at finde på et plot og lave karaktererne. De skal jo havde et mål og en personlighed, så det er lidt svært”

Når hun er færdig på K.U.B.A, vil hun gerne følge sin passion og blive illustrator. Lyng vil meget gerne tegne forsider til bøger, bare så længe det handler om fantasy og eventyr.

”Jeg er ikke god til matematik eller dansk, men jeg kan tegne, så det vil jeg gerne blive ved med” forklarer hun en smule genert.

 

Mads og Leonora


 Leonora D. Jensens portræt af Mads Staal

Et billede af en tegner

Af: Mads Staal

“Jeg føler en ro, mit hoved bliver helt klart og jeg kan tænke frit når jeg tegner,” siger Leonora.

Hun er en ung kvinde på 16, der går på produktionsskolen Kubas grafiske værksted.

Hun valgte grafisk, fordi hun altid har tegnet og følte, det var det rigtige valg at tage et år her og måske få noget afklaring og få tid til at dykke ned i sin passion

Jeg har første dag på K.U.B.A. efter sommerferien og jeg har fået en opgave, der går ud på at skulle interviewe en komplet fremmed person, jeg aldrig har set før. Det virker for mig som noget af en opgave da jeg ikke som udgangspunkt er udadvendt af  natur, men det er som om jeg ikke når til disse overvejelser inden Jeg forbereder nogle spørgsmål og tager mit papir i hånden og går op til 4.sal på grafisk værksted og spørger efter Leonora.

En ung lyshåret kvinde vender sig og giver sig til kende.

Vi går ned for enden af den lange gang til et lokale jeg ved ofte står ulåst. Jeg spørger Leonora ind til om det er okay at vores samtale bliver optaget og nogle andre praktiske spørgsmål.

Jeg fornemmer en ung kvinde med en drøm, der rækker ud over hvad den almindelige gennemsnits dansker går rundt med. Drømmen er at forene hobby, passion og mål til en levevej: ”Jeg håber for eksempel, at jeg kan åbne mit eget galleri en dag og leve af det,” siger Leonora.

I løbet af vores korte samtale danner jeg mig et billede af en kvinde der ikke lader sig stresse, en kvinde der som ganske få lader til at nyde processen, nyde vejen til gevinsten og ikke lader sig kue af tidens ubarmhjertige tik.

En selvsikkerhed der normalt kun bor i folk der for længst har set lyset. Jeg går der fra med en genoplivet fortrængt følelse af at alt nok skal gå så længe at rejsen er en del af målet. Det er nogle af de tanker Leonora har sat i gang efter vores forholdsvis korte samtale.

 

Sylvia og Isa


 Isa Mcmullans portræt af Sylvia Casandra

Kunsten i øvelse af kunst

Af Sylvia Casandra

Fra efterskole til produktionsskole

Jeg sidder her på produktionsskolen k.u.b.a’s tekstværksted, sammen med Isa Maria Mcmullan. Hun er en helt ny elev her på skolen, og har tidligere gået på efterskolen på Langeland. Hun er startet på denne skole for at blive bedre til at ”udvikle sin kreativitet”  og lære at blive endnu bedre til at tegne.  Isa forklarer at det var super hårdt, at skulle sige farvel til ”livet på efterskolen”. Isa skulle dog i gang med noget, og da fag ikke er noget isa interesserer sig super meget for, var k.u.b.a’s  grafiske linje lige noget for hende.

Bosat og nationalitet

Isa bor ude på Amager, og det er hun glad for. Isa er halv dansk og halv amerikaner, da hendes far er derfra. I Isas fritid får hun bagt en masse. Kager, boller m.m. Hun kan også lide at se serier på Netflix – et eksempel er Stranger Things.

Inspiration

Isa er meget inspireret af hendes far, da han altid har haft stor interesse i at male malerier, og tage på museum hvor Isa bl.a. gerne tager med.

Forholdet

Isa mødte bl.a. også sin soulmate på efterskolen. Isa fortæller ”det var lidt svært at skulle sove sammen på skolen. Vi havde jo kun en enmandsseng” det sad vi og grinte lidt af. Isa har været i et forhold i hele 2 år.

Isa og de fremtidige planer

Jeg spurgte Isa om hvor hun befandt sig om fem år. Isa kunne mægtig godt tænke sig at komme på en højskole hvor man tager ud og besøger en masse lande, lærer mere omkring de forskellige kulturer i verden og lærer en masse sprog etc.

Dansegulvet og de mange bånd

Isa nyder at være sammen med sine venner, dem der kender hende ud og ind. I byen kan hun dog være lidt mere tilbageholdende, og langsom fortæller hun.

Pludselig hårmodel

Isa har også stået hårmodel for et magasin engang. Hun var dog ikke klar over, at hendes billeder blev taget med. Dette gik op for Isa da de kom frem på hendes facebook profil. Hun fortæller at det var en ”fed oplevelse.”

 

Vera og Theodore


Theodore Hunters portræt af Vera Dagmar Jansson

Snurre Snups Søndagsklub

Af Vera Dagmar Jansson

Vi sidder oppe under taget på FGU Østerbro. flotte farverige fotos hænger som kontrast mod den hvide facade. Larmen fra de andre unge mennesker breder sig langsomt. Her sidder jeg sammen med Theodore Louise Laursen Hunter fra grafisk værksted.

Theodore har tegnet og malet næsten hele sit liv. Da han startede med at tegne, blev han inspireret af Disney film og Snurre Snups Søndagsklub. Han kan godt lide at male om natten, da det er der, hvor der er mest fredfyldt: Hans drøm er at gå på kunstakademiet og være billedkunstner:

”Det hele begyndte, da jeg gik i børnehave”, forklarer Theodore.  Allerede dengang blev han grebet af at tegne og det fortsatte da han kom i skole.

”Jeg havde nogle lærere på min gamle skole, som havde gået på kunstakademiet, som fortalte mig om det. De havde fået meget erfaring fra det og var meget glade for det, men de har ry for, at man skal søge flere gange for at komme ind”, fortsætter han.

Hans yndlingsfarve er okker, som er en rødlig jordfarve og bare jordfarver i det hele taget. Theodore vil gerne lave en kunstinstallation med noget, man kan opleve og følelser, der bliver vækket.

”Jeg kan godt lide, at man kan have den indflydelse på folk. I folkeskolen var der en pige i min klasse, som også tegnede. Vi udfordrede hinanden på en venskabelig måde”

Theodore er flyttet hjemmefra og bor i Buddinge med 3 andre i en lejlighed i en villa. Han er 22 år gammel, og har en kat der hedder Arthur. Hans forhold til hans mor og 2 søskende Michelle og Suzi er virkelig godt. Theodore har en ret blandet musik smag, men han kan rigtig godt lide folk. Han har et godt forhold til sine venner. Han arbejder i sin fritid, hvor han gør rent på kontorer. Derudover ser han film og serier. Lige nu ser han Dear White People og Mr. Sunshine.

Det er ikke kun det at tegne, der ligger Theodore’s hjerte nær. Han er også politisk aktiv. Theodore er aseksuel, hvilket betyder at han ikke føler en seksuel tiltrækning til andre. Han fortæller, at han godt kan have en kæreste. Forskellen er bare, at de så ikke har sex. Theodore er transkønnet og har skiftet navn. Han fandt ud af, at han var trankønnet, da han var ca. 13 år gammel. Han har også været på et center, der hedder center for kønsidentitet. Det er en proces, der har taget lang tid for ham.  

 

William og Lærke


Lærke Garhilds portræt af William Lindegaard

Den Målrettede Medie Designer

Af William Lindegaard

Jeg sidder på 4 sal på FGU Østerbro. Inspiration dækker væggene med et særligt præg. Jeg kan tydeligt mærke, hvordan folk så småt er ved at vågne op, og komme i fuld gang med arbejdet. Lugten af morgenkaffe, og diverse parfumer fylder gangens hyggelige interiør.

Foran mig sider Lærke fra det grafiske værksted.

”Hvorfor valgte du at starte på FGU?” spørger jeg Lærke.

Hun svarer, at hun ikke var sikker på hvad hun ville, og derfor ville bruge FGU til at blive mere afklaret. Jeg skribler nogle stikord ned, og stiller det næste spørgsmål.

”Hvad fik dig til at begynde at tegne?”

”Jeg tegner faktisk ikke” siger hun, mens hun skubber sit lange brune hår til siden. ”Mit arbejde foregår på computeren. Jeg arbejder med grafisk design,” afslutter Lærke.

”Jeg sætter mig et mål, og så arbejder jeg mod det.”

Lærke er 18 år, og bor i Sydhavn med sin mor. I sin fritid slapper hun af, og er sammen med vennerne, men lige meget hvad hun laver, er hun altid Målrettet.

Det motiverer hende at sætte et mål. Så har hun noget hun kan arbejde imod. Selv når opgaven er kedelig eller udfordrende. Jeg for indtrykket af, at Lærke er yderst fokuseret både i hverdagen og i fritiden. Hun arbejder hårdt, når der skal gøres det, og fokuserer så på at slappe af, når hun har fri. Et fokus jeg tror vi er mange, der kan lære noget af.

I dagligdagens støj og larm kan man hurtig blive overvældet af et hav af sanser, og glemme af hvile i sig selv.

Lærke er målrettet mod succes, og stræber efter at komme et godt sted hen i livet. Lærkes udholdenhed og høje fokus gør, at hun er i stand til at udføre sine opgaver under højt tidspres.

Efter FGU regner hun med at forsætte videre på Medie og Design Linjen på NEXT, hvor hun har planer om at arbejde henimod et job som tøjdesigner.

Lærkes målrettethed er inspirerende, og jeg er sikker på at hendes nærer venner også kan mærke den. Når Lærke sætter et mål arbejder hun mod det, lige meget hvor svær, hvor kedelig eller hvor demotiverende opgaven så er.

 

 

views
5